Forside

Mindfulness kursus i København

Mindfulness er et effektivt redskab, til at undgå at reagere blindt på sine tanker og følelser og dermed falde i en ond cirkel. Gennem mindfulness praksis vil man opleve en større glæde og ro i livet. På kurset træner vi, gennem mindfulness, evnen til at acceptere vanskelige tanker og følelser og derigennem forholde sig til dem uden forbehold.

Ved hjælp af mindfulness udvikles evnen til at observere sine tanker og følelser som foranderlige tilstande, og ikke nødvendigvis som statiske dele af en selv. Mindfulness skaber positive forandringer i hjernen på de områder, der vedrører koncentration, kreativitet, glæde og stress. Derved vil man opleve øget psykisk robusthed, velvære, stressreducering, og en større åbenhed og modtagelighed overfor gode ting i livet.

Jo bedre man er til at håndtere sine tanker og følelser på en hensigtsmæssig måde, jo bedre vil man være til at træffe de rigtige valg. Når man træner mindfulness vil man opnå større indsigt i sig selv og sit eget liv, hvilket kan bidrage til at man kan finde mere ro og livskvalitet.

Mindfulness kurser/workshopper indeholder både teori og praksis. Mindfulness principper fremlægges og analyseres for at gøre det muligt for deltagerne at bruge dem i mindfulness-øvelser. Der laves grundlæggende guidede mindfulness meditationer efterfulgt af diskussion i plenum, da mindfulness læres gennem personlig erfaring. Veksling mellem teori, metode og øvelser gør kurset varieret og giver mulighed for en større reflektion, der kan bidrage til et højere forståelse af mindfulness. Vekslingen er også nødvendig for at undgå, at man sidder alt for lang tid i meditative stillinger. Det overordnede mål med kurserne er at hjælpe deltagerne med at integrere mindfulness i deres daglige liv. Kursusdeltageren vil efter gennemførelse af hvert kursus blive i stand til at praktisere mindfulness med sig selv.

Kontakt venligst pr. mail (mindfulnesskursuskbh@gmail.dk) eller telefon (38 11 12 10) og hør nærmere.

OBS Der kan forekomme ændringer med hensyn til alle kurser.